Der er mange misforståelser om sikring af bygning. Hos Damasec Physical Protection Systems støder vi dagligt på misforståelser. Derfor har vi listet de 5 største myter om fysisk sikkerhed og bygninger. Vi har samtidig sat fokus på de realiteter du bør kende.
Myte 1: Der er ikke meget, vi kan gøre for at forebygge angreb på bygninger, receptioner eller vores personale. Angreb er tilfældige. Hvis det sker, sker det.
Virkelighed: Selv om du aldrig 100% kan eliminere risikoen for et terrorangreb, kan du helt sikker mindske risikoen og virkningerne på både bygninger og personale.
For at aflive myten vil vi gerne introducere nogle nøglebegreber i sikkerhedsbranchen. Enhver sikkerhedsindsats tager udgangspunkt i en risikoanalyse som en integreret del af risikovurderingsprocessen. En risiko analyse omfatter følgende trin:
Trusselsvurdering:
En trusselsvurdering skal identificere, hvem og hvad der kan udgøre en trussel for at bestemme trusselsniveauet.
Sårbarhedsanalyse:
Baseret på en trusselsvurdering kan sårbarhedsanalysen af svagheder i et anlæg vise de sandsynlige steder og metoder for et potentielt terrorangreb.
Konsekvensanalyse:
Denne analyse beskriver konsekvenserne af et terrorangreb på et anlæg i forhold til trusselsniveauet og sårbarheden.
Analyse af konsekvenserne ved en eksplosion (Explosion Consequence Analysis, ECA):
Her leverer vi videnskabelig dokumentation for den potentielle risiko for enkeltpersoner og ejendom ved effekter og fragmenter efter en eksplosion.
Strukturel sårbarhed (Structural Vulnerbility Assessment, SVA):
Her trækker vi på tekniske erfaringer for at vurdere og forudsige den specifikke effekt på strukturer.
En risikoanalyse giver en grundig forståelse af, hvad der kan gå galt. Vi kan på den baggrund vælge de mest optimale måder at forhindre et angreb og minimere deres virkning, hvis de forekommer.
Myte 2: Alt du skal gøre for at holde en bygning sikker er at have tykke mure, et højt hegn og væbnede vagter.
Virkelighed: Hos Damasec Physical Protection Systemens har vi fokus på fysisk sikkerhed som et system og ikke kun som en samling af separate elementer. For at få mest mulig sikkerhed for dit budget skal du tænke systematisk.
Når det gælder fysisk sikkerhed består beskyttelsen af et kontrolleret område eller en bygning af tre lag.
- Perimeter (f.eks. pullerter, road blockers og hegn)
- Skal (f.eks. døre, vinduer og vægforstærkningsmateriale)
- Celle (f.eks. vægarmeringsmateriale)
Fysisk beskyttelse består tilsvarende af beskyttelse, der mindsker sårbarhed og forbedrer overlevelsesevnen indenfor et kontrolleret område.
- Fysiske mål: Biometrisk og mekanisk teknologi/systemer (fysiske barrierer), elektronisk (detektion af indtrængen, videoovervågning og automatiserede indgangskontrolsystemer).
- Organisatoriske foranstaltninger: Planlægning, koordinering og implementering af kommunikations- og organisatoriske procedurer.
En ændring af en del af sikkerhedssystemet kan ændre hele systemet.
Eksempelvis: Øges afstanden mellem omkreds og skal, er skallen lettere af beskytte mod jordeksplosiver, og du opnår muligvis større beskyttelse. Tilsvarende: Selv om det kan være effektivt at have bevæbnede vagter, der patruljerer en perimeter/omkreds, er det også dyrt og ikke nødvendigvis mest egnet i et travlt bymiljø.
Afvejning mellem lag og fysiske og organisatoriske tiltag er kompleks. Systematisk planlægning forbedrer den fysiske sikkerhed. Samtidig bør en række andre vigtige faktorer overvejes:
- Livskvalitet: Ingen ønsker at arbejde i et fangehul, selv om det er sikkert. Æstetik spiller en vigtig rolle og skal opvejes over for andre prioriteter.
- Bygningsfaser: Jo tidligere du begynder at planlægge, desto lettere er det at integrere intelligente, systematiske løsninger.
- Budget/ressourcer: Det handler om at få ’mest muligt for pengene’. Jo bedre du er til systemisk tænkning og planlægning, desto mere effektivt kan du mindske risikoen – og på den måde spare omkostninger.
- Processen er dynamisk: Risiko, trusler og sårbarhed udvikler sig over tid. Det skal din fysiske planlægning også gøre.
Myte 3: Du kan ikke gøre en gammel bygning mere sikker.
Virkelighed: Der er mange måder at forbedre sikkerheden på eksisterende bygninger – selv på historiske bygninger.
Selv om det synes lettere at installere avancerede beskyttelsessystemer i et greenfield-projekt kan mange ældre bygninger også gøres mere sikre.
Ofte har de bygninger vi mest ønsker at beskytte en enorm historisk eller kulturel værdi og fungerer stadig som arbejdspladser, selv om de er hundreder af år gamle. Tænk bare på ikoniske bygninger som Det Hvide Hus i Washington D.C. eller Westminister Palace i London.
Eftermontering af eksisterende bygninger for at gøre dem mere sikre er ikke kun muligt, det er vigtigt og sker dagligt. Teknologi og design er samlet i hovedstæder rundt om i verden for at opdatere den fysiske beskyttelse af historiske regeringsbygninger samt virksomheds- og militærfaciliteter.
Myte 4: At gøre bygninger mere sikre får dem til at se grimme og utilgængelige ud.
Virkelighed: Det kan det, men det behøver det absolut ikke.
Der er mange eksempler på fysisk beskyttelse, som er grim. Tænk bare på dårligt designet perimeterbeskyttelse, der er dukket op omkring bygninger i løbet af de seneste 15-20 år. Vinduer, der ligner noget, som hører til i fængsler og ikke i regeringsbygninger. Lamper, kameraer og andet, der er sat op, men ikke er designet til de smukke historiske bygninger.
Det behøver dog ikke være sådan. Der masser af eksempler, hvor form og funktion fungerer godt sammen.
Et eksempel kan være skjult terrorsikring i et dejligt blomsterbed. Sprængsikre vinduer behøver ikke se anderledes ud end almindelige vinduer.
Husk, at jo tidligere du får sikkerhedskonsulenter, arkitekter og entreprenører på samme side, desto letter er det at komme med optimale æstetiske løsninger.
Myte 5: Hvis fysisk beskyttelse af bygninger er så vigtig, ville alle regeringer kræver det.
Virkelighed: Regeringer i mange lande kræver allerede, at visse bygningstyper overholder strenge retningslinjer – og det er kun et spørgsmål om tid, før vi ser relevant lovgivning vedtager i flere lande.
I mange lande er der bygningsreglementer for brandsikkerhed, energieffektivitet og jordskælvsbeskyttelse. Men hvad med lovgivning om fysisk beskyttelse mod terrorisme, kriminalitet og sabotage?
Siden 9/11 har USA samlet standarder for menneskeskabte farer for føderale bygninger, men der findes ingen sådanne retningslinjer for bygninger og installationer i den private sektor. Storbritannien, som har en terrorhistorie, der går tilbage til urolighederne med IRA, har længe haft tradition for at beskytte bygninger og offentlige steder mod terrorisme.
I de fleste andre lange, inklusive Skandinavien, er situationen i bedste fald ujævn.
Her i Danmark, hvi vi har veludviklede bygningskoder til praktisk talt alt andet, er der hverken lovgivning eller tradition for at beskytte bygninger mod terrorangreb.
Situationen var den samme i Norge indtil Breivik-hændelsen. Siden 2011 er der imidlertid mange offentlige bygninger i Oslo og andre steder, som er terrorsikret mod bombeeksplosioner. Vinduer er blevet eftermonteret og flere modtagelsesområder er blevet genopbygget for at beskytte medarbejdere mod ballistiske angreb og uvelkommen indtrængen.
Måske er det er vores natur at reagere defensivt, når det usandsynlige ER sket frem for at planlægge proaktivt mod det. Vi tror dog på, at vi i fremtiden vil se flere regeringer, virksomheder og organisationer stille spørgsmål ved den fysiske beskyttelse af deres medarbejdere, bygninger og infrastruktur.
