Terrorangreb er kommet på dagsordenen i hele Europa i takt med, at offentlige rum regnes for mål for køretøjsangreb. Få indblik i, hvad man bør overveje for at højne sikringsniveauet på udsatte steder i byrummet.
Terrorangreb det seneste årti i Europa viser ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET), at mennesker, der færdes i offentlige rum, kan være mål for køretøjsangreb. Det kan være en plads, en gågade, et knudepunkt for offentlig transport eller en turistattraktion. Bygherrer samt ejere og lejere af udendørs offentlige rum har et ansvar for indretning af lokationen, så risikoen for et køretøjsangreb nedsættes.
LÆS OGSÅ! Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig
5 retningslinjer fra PET
PET vurderer, at angreb i Danmark kan rettes mod steder, hvor mange mennesker er samlet, og at det mest sandsynlige er et køretøjsangreb. PET har i vejledningen ‘Tænk terrorsikkerhed i udendørs offentlige rum’ udarbejdet 5 retningslinjer for, hvordan sikkerheds- og designhensyn bør samtænkes i en sikkerhedsplan:
- Indtænk sikringsløsninger fra start
Indtænk risikoen for et køretøjsangreb så tidligt som muligt i arbejdet med udendørs offentlige rum. På den måde sikrer i integrerede, flerfunktionelle og ressourcebesparende sikkerhedsdesign. - Vælg en optimal designløsning
Forhold jer løbende til risikoen, og vælg en designløsning, der afspejler risikoen for et køretøjsangreb. Løsningen bør afspejle lokaliteten. Hvis det er en åben plads, bør det afspejle dette. - Tænk over om det skal være synlig eller skjult design
Vælg et sikkerhedsdesign, der passer til lokaliteten. Skal det være en synlig eller skjult sikkerhedsfunktion eksempelvis foranstaltninger i form af pullerter, beplantning, bænke eller terrænspring. - Overvej om sikring kan smelte sammen med andre funktioner
Vælg et sikkerhedsdesign, der skaber merværdi til lokaliteten. Dvs. et design kan have flere funktioner f.eks. kan en køretøjsbarriere også fungere som byrumsinventar, som skulptur eller som vandinstallationer. - Ta’ højde for menneskelig adfærd
Overvej den menneskelige adfærd på lokaliteten, og om foranstaltningerne er til gene, og om de betyder noget for bevægelses- og hastighedsflowet i området. Overvej ligeledes hvordan sikkerhedsforanstaltningerne bliver opfattet – vil det f.eks. skabe større tryghed?
Hvad er en køretøjsanalyse?
Når vi skal beskytte mennesker i byrum, ved bygninger, indkøbscentre, busstoppesteder eller i gågader, bør man altid afdække, hvilke risikoreducerende foranstaltninger, der er brug for på den pågældende lokation. Vi anbefaler at udforme en risikoanalyse – en såkaldt dynamisk køretøjsanalyse (DKA).
Figur 1 viser et område uden perimetersikring.
Når man laver en køretøjsanalyse beregner man trusselsniveauet ved køretøjsangreb på en specifik lokation. I beregningen tages højde for:
- vægten på et køretøj
- køretøjets hastighed og den tophastighed, som kan opnås i området
- vinkler, som det fjendtlige køretøj kan angribe fra.
En dynamisk køretøjsanalyse tager højde for områdets topologi og giver således indsigt i, hvilken hastighed et fjendtligt køretøj maksimalt kan nå op på i det pågældende område. Det er nødvendigt da nogle sikringsforanstaltninger kan stoppe en personbil med lav fart, men ikke en lastbil med høj fart.
Når man har kendskab til området, kan man begynde at vurdere sikringsniveauet. Hvilket beskyttelsesniveau (herunder hvilke konkrete sikringspullerter eller barrierer), der er brug for, afhænger af, hvor langt køretøjet må trænge ind på et givent område efter perimeteren – dvs. hvor stor må indtrængen være på området, efter køretøjet har ramt pullerterne, og FØR køretøjet stopper helt.
Hvad tager man højde for, når man laver en køretøjsanalyse?
Står man over for at skulle beskytte en større blok, som du ser på nedenstående billede, kunne man vælge at installere en og samme perimeter af beskyttelse omkring blokken, som ses på figur 2.
Figur 2 demonstrerer en klassisk misforståelse af, at man installerer samme sikringsbarriere i hele omkredsen. Det vil dog sjældent være optimalt, da trusselsbilledet vil variere.
Det er vigtigt at forstå, at nogle områder af perimeteren altid vil være mere sårbare over for et køretøjsangreb end andre. Derfor vil vi sjældent anbefale at benytte ét produkt til hele omkredsen. Vi ville i stedet kigge meget nøje på tilgangshastighederne og de tilgangsstier, som du kan se markeret med pilene på figur 3. Det betyder helt konkret, at der nogle steder vil være behov for en stærkere pullert, mens der andre steder ikke vil være samme behov.
Figur 3 viser, at der på særligt udsatte steder ofte bør opstilles en stærkere pullert end på mindre udsatte steder i perimeteren. Udover sikringspullertens styrke kan man i nogle tilfælde afbøde farten ved f.eks. at nedsætte farten med øvrige barrierer, så køjetøjet ikke kan angribe i en lige kurve. Se figur 3.A. Ved større offentlige rum kan man f.eks. vælge at have en sikkerhedsafstand efter pullerterne, inden man opstiller bænke osv., hvis man f.eks. vælger, at der må være indtrængen på området efter pullerterne er blevet ramt af køretøjet.
Det er her også vigtigt at tage højde for, at terrorister ikke altid planlægger at anvende de mest åbenlyse ruter. De vil måske i stedet benytte ruter, der er mindre oplagte såsom offentlige rum og boliggader. Disse indgangsveje kan altså være lige så farlige. Derfor bør alle faktorer overvejes. Se figur 4.
Figur 4 viser, at køretøjsangreb kan komme fra vinkler, man ikke lige umiddelbart vil tænke over.
Hertil er det vigtigt at få overblik over fremtidigt planlægningsarbejde til de omkringliggende områder, da nedrivning af en blok kan resultere i et nyt åbent offentligt rum, der giver en åbning for et terrorangreb. Se figur 5.
Figur 5 viser et område, hvor en nedrivning f.eks. kan betyde, at der kommer til at være en park.
I forbindelse med en køretøjsanalyse er der naturligvis flere andre vigtige punkter:
- Vi drøfter altid de mest optimale sikringsforanstaltninger på lokationen, som kan være alt fra byrumsinventar til pullerter.
- Vi indtænker altid byrummet og tager gerne højde for, hvordan rummet skal anvendes i fremtiden af byens borgere, turister og andre, som anvender byens pladser, parker, åbne rum osv.
- Hos Damasec har vi også stor erfaring i at samarbejde med Politi og brand- og redningsmyndigheder og dermed sikre, at der leves op til alle krav fra start. F.eks. at der skal være uhindret adgang ved udrykning.
- Behovet for fleksibilitet. En sikringsløsning kan bestå af aktive og midlertidige sikringsforanstaltninger. Midlertidige foranstaltninger er flytbare og kan aktiveres efter behov – f.eks. ved særlige begivenheder.
- Hos Damasec anbefaler vi produkter, som er certificerede efter internationale standarder.
