Sikringspullerter

Bevægelige pullerter
SPTT automatisk pullert
Sikringspullerter

Effektiv sikring mod køretøjsangreb

Sikringspullerter er certificerede pullerter, testet ved påkørsel og kan eksempelvis effektivt standse en lastbil på 7,5 tons.

Sikringspullerter benyttes ved regeringsbygninger, lufthavne, ambassader, shoppingcentre, i større byer m.m.

Ifølge Center for Terroranalyse er terrortruslen mod Danmark alvorlig. Truslen gælder derfor ikke blot de oplagte steder, vi kender, eller personer, institutioner og begivenheder, der kan opfattes som islamkrænkende. Truslen er også rettet mod ubeskyttede civile mål, som et offentligt befærdet sted som bycentrum, gågader, pladser, events og andre steder, hvor mange mennesker samles.

Vi tager dig i hånden hele vejen

Damasec Physical Protection Systems er førende partner inden for fysiske sikringsløsninger. Vi tilbyder følgende.

Risikoberegning

Vi foretager gennemarbejdet dynamisk køretøjsanalyse, som tager højde for både områdets topologi og køretøjet.

Projektledelse

Projektstyring af installation og idriftssætning

Rådgivning og levering

Vi rådgiver og leverer den rette perimetersikring, som samtidig er æstetisk passende for stedet

Service og vedligeholdelse

Vi sikrer service og vedligeholdelse.

Bredt sortiment af sikringspullerter

Damasec Physical Protection Systems råder over et bredt sortiment af både bevægelige og faste sikringspullerter, der alle dækker forskellige behov inden for sikring mod køretøjsangreb.

Alle vores sikringspullerter er certificerede og testede ved påkørsel efter de internationale standarder IWA 14-1, PAS 68 og PAS 170.

Læs mere om de internationale standarder IWA 14-1, PAS 68 og PAS 170.

IWA 14-1PAS 68

Sådan beregner vi trusselsniveauet ved køretøjsangreb

For at forstå, hvilke risikoreducerende foranstaltninger, der er brug for, når vi skal beskytte mennesker i byrum, ved bygninger, indkøbscentre, busstoppesteder eller i gågader, starter Damasec altid med at udforme en risikoanalyse – en såkaldt dynamisk køretøjsanalyse (DKA).

Her beregner vi trusselsniveauet ved køretøjsangreb på en specifik lokation. I beregningen tages højde for:

  • vægten på et køretøj
  • tophastighed, som kan opnås i området
  • vinkler, som det fjendtlige køretøj kan angribe fra.

En DKA giver dig således indsigt i, hvilken hastighed et fjendtligt køretøj maksimalt kan nå op på

Hvilket beskyttelsesniveau (herunder hvilke pullerter), der er brug for, afhænger dernæst af, hvor langt køretøjet må trænge ind på et givent område – dvs. indtrængen efter køretøjet har ramt pullerterne, og før køretøjet skal stoppes helt.

Perimetersikring HVM

De fire forskellige penetrationsafstande vist på grafikken afhænger af, hvilken type pullert der vælges. Sikringspullerterne stopper alle lastbilen op til 80 km/t, men har forskellige niveauer af penetrationslængde bag pullerterne.

Ved sikringspullerter er der desuden internationale standarder for, hvor stor afstanden må være mellem pullerterne. Kort sagt, hvor tæt pullerterne skal stå, før der opnås det rette sikringsniveau.

7,5 tons køretøj stoppes effektivt

Crashtest af SP400 SM 48 med køretøj på 7,5 tons ved 48 km/t.

Faste pullerter

Faste pullerter kan ikke flyttes. De opstilles typisk steder, hvor der ikke er behov for gennemkørsel. De kan dække mange forskellige behov for sikring af bygninger, veje, parker, institutioner, skoler og andre opholdsområder.

Faste pullertløsninger er især egnede til byer og områder med f.eks. kabler, rør og kloaksystemer hvor der ofte er begrænsede muligheder for nedgravning.

Damasec leverer pullerter, som meget hurtigt kan etableres på stedet med lavere omkostninger end ved traditionel fundamentering. Der skal kun fjernes belægning og afretningslag plus afgraves de få centimeter, som fundamentet kræver. Der er dokumenteret effekt på mandetimer og bundlinje.

Faste pullerter dækker over:

  • Fast installeret pullert designet til effektiv sikring.
  • Pullerter med lav fundamentsdybde, som er optimal i byer og på broer, hvor der er lav fundamentsdybde til rådighed ved installationen.
  • Aftagelige pullerter, som kan fjernes/demonteres, hvis der er behov for det.
  • Anti-ram pullerter ideelle til beskyttelse og trafikregulering på p-arealer uden for glasfacader.

Faste pullerter kan vælges med forskelligt udtryk, herunder farver, lys, informationsskærme og gelænder, enten påmonteret eller som en del af pullerten eller designet til at indgå som en del af omgivelserne.

SE PRODUKTER

Sikringspullerter godkendt efter internationale standarder
Sikringspullert byrum
Damasec Physical Protection Systems

Bevægelige pullerter

Automatiske og manuelle pullerter hører under kategorien bevægelige pullerter. De benyttes ofte til installationer, hvor der er behov for gennemkørsel for udvalgte køretøjer i sikrede områder. Det kan fx være gågade, pladser, indkørsler, parker m.m.

Automatiske versus manuelle pullerter

Forskellen på automatiske og manuelle pullerter handler om, hvordan de skal betjenes:

  • Automatiske pullerter er ofte en økonomisk og effektiv løsning, som kan give adgang via en fjernbetjening eller en kode.
  • Manuelle pullerter kan let betjenes med en boremaskine og kan hæves eller sænkes hurtig og nemt. Manuelle pullerter er bl.a. ideelle til fjerntliggende steder med begrænset afgang til en strømforsyning.

Man kan sagtens kombinere faste og automatiske pullerter, hvor der er behov for gennemkørsel.

SE PRODUKTER