Drevet af de stadigt skiftende trusselniveauer i de sidste 15-20 år har skandinaverne – sammen med resten af verden – vænnet sig til en bred vifte af sikkerhedsforanstaltninger, som tidligere generationer næppe kunne forestille sig.
Drevet af de stadigt skiftende trusselniveauer i de sidste 15-20 år har skandinaverne – sammen med resten af verden – vænnet sig til en bred vifte af sikkerhedsforanstaltninger, som tidligere generationer næppe kunne forestille sig.
Flyrejsende fjerner nu sædvanligvis deres sko, tøm lommer og vandflasker og gennemgår endda helkropsscanninger, inden de går ombord på et fly. Sportsfans scannes rutinemæssigt, inden de får adgang til stadioner. Og massive overvågningsprogrammer på udkig efter potentielle eller nye trusler gennemgår praktisk talt alt, hvad du laver online, på telefoner og i byens gader.
Den fysiske beskyttelse af bygninger – og dermed af befolkningen i dem – har dog ikke nået det samme niveau i Skandinavien, som det har lande som USA og Storbritannien.
Fysisk beskyttelse følger ikke med i Skandinavien
De politiske reaktioner på terrorangreb i Frankrig og Danmark indikerer en uheldig tendens: Vigtigheden af fysisk beskyttelse af bygninger for at beskytte folk indenfor tager en andenplads bag efter kravet om mere og bedre overvågning – selv om dette betyder begrænsning af borgerlige frihedsrettigheder.
Politikere på begge sider af midtergangen var hurtige til selv at beklage terrorhændelserne. Enighed om, hvad man skal gøre for at mindske sandsynligheden for terrorangreb eller reducere deres virkning er dog ofte mindre enstemmig.
Mens offentligheden afventer lovgivningsmæssig handling, der kan mindske sandsynligheden for, at de forfærdelige angreb finder sted igen, falder lovgiverne tilbage til øget overvågning af email og telefonopkald og forøger anden efterretning. Men de er langsomme til at gribe et andet værktøj, der er mere effektivt til lavere pris for både statsbudgetter og borgerlige frihedsrettigheder: forbedret fysisk beskyttelse.
Som vi diskuterede i vores seneste blogs om angrebene i Paris og København, var fysisk sikkerhed ved to af de angrebne bygninger dybt utilstrækkelige. Havde den fysiske beskyttelse været bedre, kunne resultaterne muligvis også have været mindre dødelige.
Kan vi lære af terrorangrebet på Charlie Hebdos kontorbygning Paris?
Selvom en sikkerhedsrevision pegede på specifikke forbedringer i Paris, der ville have gjort Charlie Hebdos kontorbygning betydeligt sikrere mod den slags angreb, der dræbte 8 mennesker inde i den, blev de fleste af de anbefalede foranstaltninger enten ikke fulgt eller blev kun gennemført halvhjertet.
Således blev en bygning, der beviseligt var et højrisikomål for mange interesserede, meget dårligt beskyttet. Der var ingen perimeterbeskyttelse. Den anbefalede sikkerhedssluse (mantrap) til forbedring af skal-sikkerhed mod indbrud blev aldrig installeret. Sikkerhedskameraer, der blev installeret ved udvendige døre, fungerede ikke korrekt.
Kan vi lære af angrebet på Krudttønden i København?
København blev epicenter for Muhammed-krisen og fik blodet i kog hos islamiske ekstremister i hele verden. På højden af krisen skulle den svenske tegner Lars Vilks gæste Danmark. Her var danske og svenske efterretningsmyndigheder enige om, at Vilks skulle have 24-7 fysisk beskyttelse i form af livvagter.
De krævede også, at gæsterne på det offentlige møde, hvor Vilks deltog, blev gennemsøgt med en metaldetektor, inden de kom ind i bygningen, Krudttønden, et kulturcenter.
Så vidt vi ved, tænkte de imidlertid ikke over, at de lod sådan højprofileret, højrisikobegivenhed finde sted i en bygning med en glasfacade. Mens det skete, skød gerningsmanden 28 skud gennem glasfacaden ind i en foyer, der indeholdt politi, sikkerhedspersonale og cafépersonale og gæster. Mirakuløst blev ingen dræbt, selvom flere blev såret.
Skandinavien holder ikke trit
I betragtning af den fysiske sikkerhed og de kendte risici, var bygninger som Krudttønden i København og Charlie Hebdo-kontorerne i Paris passende beskyttet? Med et ord: Nej.
Den fysiske sikkerhed for risikobygninger i store dele af Skandinavien er langt bagefter USA og Storbritannien, hvor fysisk sikkerhed spiller en mere fremtrædende rolle i den overordnede beskyttende og forebyggende sammenhæng. Mange kritiske bygninger i Skandinavien er mere sårbare over for angreb end nødvendigt. Og tilgængelige løsninger behøver ikke have uforholdsmæssigt store omkostninger – hverken med hensyn til nationale budgetter eller borgerlige frihedsrettigheder.
7 tiltag skandinaviske lovgivere bør gøre for at beskytte mennesker og bygninger mod terrorisme
Vi forventer ikke, at skandinaviske lovgivere genovervejer alt, hvad de ved i forhold til antiterrorisme baseret på et par nylige hændelser.
Vi foreslår dog, at lovgivere og beslutningstagere inden for sikkerhed i både den offentlige og private sektor tilføjer en bedre forståelse af fysisk sikkerhed til deres antiterrorværktøjskasse.
Her er 7 tiltag, som lovgiverne i Skandinavien bør overveje:
- Den fysiske sikkerhed for infrastruktur og bygninger, som er i fare, fremtrædende eller kritisk, bør være en integreret del af enhver sikkerhedsrevision relateret til terrorisme.
- Denne revision skal udarbejdes af kvalificerede, erfarne organisationer med ekspertindsigt i fysisk beskyttelse.
- Revisionen skal som et minimum omfatte risikoanalyse for at forstå trusselsniveauet, sårbarhedsanalyse for at forstå, hvordan og hvor fysisk sikkerhed kan brydes, og en konsekvensanalyse for at forstå de sandsynlige konsekvenser af sådanne overtrædelser.
Revisionen skal også baseres på de tre søjler for fysisk beskyttelse – en bygnings omkreds, skal og celle – og hvordan de arbejder sammen. - Interessenter, herunder sikkerhedsembedsmænd og lovgivere, bør forstå, at den fysiske beskyttelse af bygninger mere er en afbalanceringshandling end et nulsumsspil. Iboende risici kan mindskes, men ikke altid elimineres fuldstændigt. Informeret accept af resterende risici – dem, der forbliver selv efter afbødning – er en kritisk forståelse, der kaster fysisk sikkerhed i et helt andet lys end for eksempel lovgivning om bygninger og energiforbrug. De “rigtige” løsninger skaber en bevidst balance mellem forbedret fysisk beskyttelse, æstetik, brugervenlighed og budgetrammer – for blot at nævne nogle få af de mange relevante parametre.
- Resultaterne af en sikkerhedsrevision, herunder anbefalinger vedrørende forbedringer af en bygnings fysiske sikkerhed, bør have konsekvenser: Hvis en bygning anses for uegnet til højt profilerede, risikovillige aktiviteter, skal bygningens fysiske sikkerhed forbedres for at mindske risikoen, eller aktiviteter skal flyttes til et mere sikkert sted.
- Som så mange andre ting: Jo hurtigere terrorsikkerhed overvejes i bygning eller renovering, destob billigere, mere effektiv og mere æstetisk tiltalende kan den integreres. Derfor anbefaler vi, at relevante byggeprojekter inkluderer fysiske beskyttelsesvurderinger i initiativfasen af bygge- og anlægsprocessen.
- Lovgivere bør overveje, hvordan man indfører lovgivning, der vil ændre den nuværende mangel på fysiske beskyttelsesbestemmelser. Mens det meste af Skandinavien har nogle af verdens strengeste love vedrørende bygninger, brand og energi, har Danmark for eksempel ingen love, der fastsætter så meget som en lås på en hoveddør til en bygning.
Sikre bygninger behøver ikke at være grimme bygninger
Foranstaltninger, som skal forbedre den fysiske sikkerhed i vigtige bygninger behøver ikke at få nye eller historisk betydningsfulde bygninger til at se dårlige ud.
Der er mange løsninger, der gør det muligt for designere at bevare æstetik og samtidig forbedre beskyttelsen.
I typisk skandinavisk stil kan den afprøvede form-møder-funktion designtilgang række langt for at skabe en æstetisk dyd ud fra en beskyttende nødvendighed.
På samme måde behøver beskyttelsen ikke altid at være permanent. For eksempel har Storbritannien etableret en fælles pulje af pullerter, beskyttelsesskærme, skudsikre skjolde osv., hvorfra sikkerheds- og retshåndhævende embedsmænd kan låne for midlertidigt at styrke sikkerheden. Mange af disse blev brugt under OL i 2012 og er nu tilgængelige landsdækkende til andre formål.
Vi synes, det er på tide, at de skandinaviske lande tilføjer bedre lovgivning om fysisk sikkerhed til den igangværende indsats for at bekæmpe terrorisme. Det kan gøres til en brøkdel af omkostningerne ved andre foranstaltninger. Det kan afbalancere risikoreduktion med budgetmæssige og æstetiske overvejelser. Og det kan redde liv.
