Integration af beskyttelsesmål og sikkerhedslag gennem godt design.
I vores blogindlæg: ”Hvordan eksplosioner skader bygninger og mennesker”, kiggede vi nærmere på eksplosioners fysiske egenskaber, og hvordan de faktisk skader strukturer og mennesker i og omkring dem. Vi så bl.a., at de eksplosive angreb udgør en alvorlig trussel.
Denne gang undersøger vi nogle af principperne for fysisk beskyttelse i forhold til at forhindre bombeangreb og mindske de skadelige virkninger.
Sikringsløsninger gennem design: Jo tidligere desto bedre
Den fysiske sikring af bygninger mod eksplosive angreb er langt mere effektiv og omkostningseffektiv, når overvejelserne om beskyttelse er en del af bygningens grundlæggende design, Jo tidligere desto bedre.
Mens næsten enhver løsning kan eftermonteres for at forbedre bygningens sikkerhed, er designtilgangen til fysisk sikring – hvor sikringsfunktioner er en integreret del af bygningens arkitektur – altid at foretrække, når det er muligt.
Designet gør det muligt for arkitekter og ingeniører at indarbejde sikringsforanstaltninger sammen med æstetiske, hverdags operationelle, miljømæssige og produktivitetskriterier.
Når disse andre nøgleelementer indtænkes i de tidligste projektfaser, såsom definition af mål og omfang og det konceptuelle eller foreløbige design, kan fysisk sikring være praktisk talt usynlig, yderst effektiv, funktionel og relativt billig.
Selvfølgelig betyder det ikke, at den fysiske sikring af eksisterende bygninger ikke kan forbedres. Det kan de, og det er ofte set.
Historiske bygninger, der har været i brug i århundreder, kan også blive truet af angreb fx med eksplosiver eller skydevåben. Men uanset om bygningen, der skal beskyttes, er 200 år gammel eller stadig er på tegnebrættet, er én ting sikker: Jo tidligere i designprocessen, man indtænker sikringsløsninger, desto bedre bliver resultatet.
Mål for fysisk sikring
Bygninger er altid designet med det primære mål at beskytte mennesker i dem. Vores forfædre brugte strukturer til at beskytte sig mod rovdyr, tyve og andre, der ville skade dem.
I en tid, hvor eksplosive angreb er en reel trussel mod bestemte strukturer, skal arkitekturen imidlertid arbejde sammen med sikringssystemer for at forhindre, forsinke eller afbøde virkningerne af en eksplosion.
Ved kontorer eller boliger er den højeste prioritet for sikringsdesign altid medarbejdernes og beboernes sikkerhed.
Tab af liv skal altid minimeres; selve bygningen betragtes som et sekundært aktiv, hvis formål er at forblive stående så længe som muligt for at lade folk indeni blive evakueret sikkert.
Kritisk infrastruktur såsom kraftværker kan derimod have lidt forskellige prioriteter. Mens forhindring af menneskeliv fortsat er det mest afgørende mål, kan det også være vigtigt at sikre, at bygningens primære formål (f.eks. energiproduktion, vandfiltrering, kommunikationstjenester osv.) fortsat leveres uafbrudt eller så længe som muligt, eller genoptages så hurtig som muligt.
Hvad eksplosioner angår, vil designkriterierne omfatte nogle eller alle følgende krav:
-
- At stoppe bygningen fra at kollapse: Historisk set er et kollaps en dødbringende konsekvens af eksplosioner mod bygninger. Ingeniører, arkitekter og sikkerhedsprofessionelle skal fokusere på strukturel integritet, strukturel modstand og beskyttelsesforanstaltninger, så bygningen forbliver stående i tilfælde af et vellykket angreb.
- At stoppe progressivt kolaps: Et progressivt kolaps kan føre til høje tab og skade på bygningens aktiver. Alternate path method kan bruges til at stoppe et progressivt kolaps, ligesom omhyggelig opmærksomhed på design af komponenter til air blast loading.
- At fremme evakuerings- og redningsindsats: Et godt design tager også højde for trafikflowet efter en eksplosion. Det sikrer, at nødudgange fungerer optimalt og gør det muligt for redningsfolk at få adgang til alle dele af strukturen og dens beboere.
- Forebyggelse og begrænsning a flyvende materialer: Glas og andre byggematerialer kan blive dødelige i millisekunderne efter en eksplosion og forårsage menneskelige tab i en bygning under angreb såvel som rundt om. Dette kan forhindres ved hjælp af enkle metoder.
- Udstyrsredundans: Selvom det er åbenlyst for kritisk infrastruktur, kan udstyrsredundans også være en vigtig overvejelse for arkitekter og ingeniører, hvis primære interesse er at beskytte mennesker mod virkningerne af en eksplosion.
Lige meget om bygningen, der skal sikres, er ny eller eksisterende, vil man i designtilgangen altid overveje så mange sikringsløsninger som muligt og afbalancere disse sammen med alle andre overvejelser.
3 primære lag for fysisk beskyttelse
De tre primære lag af fysisk sikring spiller en vigtig rolle i at forhindre, forsinke og/eller afbøde de potentielt dødbringende virkninger af et angreb rettet mod en bygning fx eksplosion eller køretøjsangreb.
Beskyttelsen maksimeres, når de tre lag er tænkt som et system. Ligesom en kæde kun er så stærk som dens svageste led, er bygningens sikringsløsninger kun så effektiv som det svageste punkt i ethvert af de 3 lag.
Perimeter: Den kontrollerede adgangszone omkring bygningen er det første beskyttelseslag og er nøglen til at forsinke angreb.
Dette kan gøres ved at bruge passive barrierer (f.eks. hegn, vægge og pullerter) og aktive barrierer (f.eks. overvågning og vagter) til at beskytte og/eller styrke adgangspunkter til bygningen og dens umiddelbare grunde.
Ved at øge afstanden fra perimeteren til bygningen bliver det vanskeligere at placere en bombe tæt på bygningen for at beskadige den.
Perimetersikring kan også give værdifuld reaktionstid til at gribe ind mod angribere: selvom perimeteren i sidste ende brydes, kan barrierer bremse eller forsikre et angreb og derved forbedre andre defensive reaktioner.
Skal: Bygningens ydre er det andet beskyttende lag.
Arkitektoniske træk kan give en vis beskyttelse mod eksplosioner, for eksempel vinkle bygningen og facader sådan, de ikke fanger eksplosionsbølger men reflekterer dem.
Tilsvarende kan materialer vælges for deres evne til at absorbere tryk og impuls og/eller for deres tilbøjelighed til ikke at splintre til projektiler i tilfælde af en eksplosion.
Bygningsskaller kan eftermonteres med specialmaterialer for at forbedre deres sikringsniveau. Selvfølgelig spiller overvågning ved bygningsskallen også en vigtig rolle i afsløring af mistænkelig opførsel.
Celle: Individuelle rum såsom kontorer ud til en gade op til en bestemt højde, tilflugsrum eller serverrum kan også være genstand for øget fysisk sikring mod fx eksplosioner.
Det kan gøres ved sprængsikre vinduer og materialer, der forstærker væggen mod indtrængning af flyvende materialer. Andre midler, såsom sikkerhedssluser og/eller vagter, kan også være en måde at forhindre mindre eksplosive enheder, såsom personbårne sprængladninger/bomber (IED) i at komme tæt på deres mål.
Forhindre, forsinke og afbøde
Når man tænker på eksplosionsbeskyttelse i bygningskonstruktion – eller eftermontering af eksisterende bygninger for at være mere sikker – kan det betale sig at anvende tre separate, men forbundne tankesæt: Forebyggelse, forsinkelse og afbødning.
Forebyggelse: At stoppe – eller afskrække – angriberen ved omkredsen, skallen eller cellen er det ideelle scenarie, da der ikke forårsages skade på bygningen, og ingen mennesker i bygningen såres.
De mest åbenlyse prioriteter ved forebyggelse er stærke defensive tiltag og vanskelige-at-passere beskyttelsessystemer, både fysiske og operationelle. Der er dog en balance, der skal opnås mellem et ‘fæstningslignende’ design og æstetik.
Selvom det kan være en god idé at få et bygning eller lokation til at se sikker ud, bør man også huske den symbolske betydning af synlig beskyttelse. Det kan signalere forsvar, og at terrorister har nået deres mål om at skabe frygt. Det kan også gøre placeringen endnu mere fristende at angribe. Når alt kommer til alt, hvis det ikke er værdifuldt, hvorfor så beskytte det så højt?
Bedrag kan også bruges til at få en placering til at virke mindre sikker eller mindre værdifuld, end den faktisk er. Men endnu en gang kan det have det modsatte af den tilsigtede effekt.
Den æstetiske balance er blot et af de områder, hvor fagfolk til fysisk beskyttelse kan tilføje værdi til designprocessen.
Forsinkelse: Skulle forebyggelse mislykkes, er næste prioritet at udsætte angrebet så længe som muligt, så mennesker i bygningen kan nå at blive evakueret, og at yderligere sikkerhedsforanstaltninger kan etableres (f.eks. flere vagter, alarmsystemer, sikkerhedsforanstaltninger lukker af, lokale sikkerhedsstyrker o.lign.).
Bufferzoner bruges til at skabe denne forsinkelse, enten ved hjælp af bygningens arkitektur eller dens beskyttelsessystemer til effektivt at skabe en slags sikkerheds-labyrint, som angribere skal navigere og besejre for at nå deres mål.
I nogle tilfælde kan terrorister/angribere endda blive tvunget til at krydse gennem ikke-kritiske dele af bygningen. Ideelt set vil forsinkelsen hjælpe med at svække angrebet og redde det maksimale antal mulige liv.
Afbødning: Hindrer forebyggelse og forsinkelse ikke et angreb, er den sidste udvej afbødning af angrebet for at svække effekten. Dette trin kan betragtes som mere “passivt” end de to andre, men det er ikke tilfældet.
Som vi har set ovenfor, indebærer begrænsning af en eksplosion et solidt design på både hvad angår arkitektur og sikkerhedsniveauet. En bygnings evne til at afbøde og modstå angreb bør indgå i dens kerneudformning – selvom det måske ikke altid er muligt.
For eksempel kan ældre bygninger med historisk værdi ikke genopbygges fra bunden og kan arve sikkerhedsfejl, der kun kan modvirkes ved eftermontering af fysiske beskyttelsesforanstaltninger.
Vi håber, at dette viser både muligheder og udfordringer forbundet med at beskytte bygninger mod eksplosioner og ser frem til dine kommentarer.
